Afhængighed har mange ansigter. Men uanset, om det handler om stofafhængighed af fx alkohol eller kokain – eller det er adfærdsafhængighed som fx pengespil eller computerspil – så er der en fællesnævner: Det er hjernen, der snyder dig. Ny forskning dokumenterer, at det er hjernens forventning om belønning, der styrer den automatiserede adfærd. Og det er vigtig viden for behandling af afhængighed.

At være syg er hårdt. Både fysisk og psykisk. For oveni de fysiske gener medfører sygdom ofte generelle udfordringer som bekymringer, nedtrykthed og søvnbesvær. Det er altid en fordel at kende risikoen for eventuelle følgevirkninger ved sygdom – og også ved medicin. For så bliver generne nemmere at håndtere og frem for alt: Du kan få en god snak med lægen, eller andet sundhedspersonale, om muligheder for at behandle følgevirkningerne.

Apotekerne kan i samarbejde med plejehjemslægen rydde ud i de ældres medicin. Det kan øge både livskvalitet og helbred, hvis plejehjemsbeboerne kun får den medicin, de har brug for.

”Hos Astma-Allergi Danmark er en af vores vigtigste opgaver at informere og rådgive. Naturligvis om behandlingsmetoder men også om, hvad vi forventer, fremtiden bringer. Her fortæller vi om et par spændende aktuelle forskningsprojekter, der har potentiale til at gøre en forskel for mange, der lider af pollenallergi.”

”Pas på blodtrykket” er en talemåde, som mange bruger. Men hvorfor er det så vigtigt at passe på sit blodtryk? Hvad er blodtryk egentlig udtryk for? Kan du selv gøre noget for at holde et sundt blodtryk? Hvor tit skal du have det målt – og hvordan?

500.000 af os danskere har hovedpine mindst én gang om ugen. Hovedpine har mange niveauer lige fra irriterende gener til invaliderende smerter. Hvis du oplever kraftig hovedpine, bør du tale med din læge. Det samme gælder, hvis hovedpinerne er tilbagevendende, og du ikke kender forklaringen. Her gennemgår vi forskellige typer hovedpiner, og giver tips til at tackle smerter.

Uden luft kan du ikke leve. Ganske enkelt. Derfor er dine lungers funktion enormt vigtig. Men flere og flere får sygdomme som fx astma og KOL. Vidste du fx, at danske kvinder har den højeste dødelighed af KOL inden for EU? Læs med her og bliv klog på, hvordan du opdager lungesygdom så tidligt som muligt.

Over 300.000 danskere har diagnosen artrose (slidgigt). I virkeligheden er der mange flere, for med alderen oplever næsten alle, at leddene bliver stive og ømme uden, at man nødvendigvis går til lægen. Mange kan holde symptomerne på et tåleligt niveau, men operation kan ende med at være den bedste løsning. I Danmark bliver der normalt foretaget ca. 10.000 knæoperationer og 10.000 hofteoperationer om året. Men også nye knæ og hofter må mange vente ekstra længe på lige nu. I alt står ca. 100.000 danskere aktuelt på venteliste til en eller anden slags operation.

At være overfølsom over for visse fødevarer kan give mange forskellige symptomer, der minder om alt fra høfeber og astma til eksem og turistmave. Men hvornår er det allergi, og hvornår er det ”bare” intolerance? Og ikke mindst: Hvordan diagnosticerer og behandler man?

Udfordringer med øjnene? I hverdagen er du meget afhængig af dit syn. Derfor gælder det om at passe på øjnene. Fx ved at kende de mest udbredte skavanker både børn og voksne kan løbe ind i. Og ikke mindst ved at vide, hvad du skal gøre.

Depression er en lidelse, som mange danskere udvikler i løbet af livet. Endnu flere oplever perioder, hvor humøret og energien er reduceret. Det er naturligt, at livets barometer går op og ned. Ingen går rundt og er lykkelige 24/7 hele livet. I virkeligheden er det et sundhedstegn at reagere på en belastning, for vi er ”kun” mennesker. Men hvis det påvirker din funktionsevne i længere tid, så er det relevant at få hjælp.

Forhøjet blodsukker belaster blodkarrene. Jo højere og jo længere tid – jo værre. Der kommer aflejringer i årerne, og det kan give hjerte-kar-sygdomme. Faktisk har 35% af alle personer med diabetes hjerte-kar-sygdomme (for gennemsnitsbefolkningen i øvrigt er tallet 14%). Men diabetes kan også på sigt give skader i nerver, øjne, nyrer, fødder, tænder og mave-tarm systemet. International diabetesdag 14. november var med til at rette øjnene mod sygdommen, og her i Danmark arbejder Diabetesforeningen for at optimere forebyggelse og behandling.

For 10 år siden var immunterapi stadig nyt. I dag er det den type behandling, der har mest fokus i kampen for at knække cancer. Hver dag bringer ny viden, som bliver til behandlinger, der kan redde liv. Kræftceller er et komplekst mysterium, og immunterapi er en behandling med fantastiske perspektiver. Men det er ikke noget vidundermiddel, for der er stadig mange, der ikke har gavn af behandlingen, og der er stadig mange bivirkninger.

Abekopper var indtil foråret 2022 en sygdom, ganske få danskere havde hørt om. Pludselig kom der tilfælde af abekopper i Danmark, og andre europæiske lande, og det udløste mange spørgsmål. Ikke mindst om, hvordan abekopper smitter, og om, hvorvidt der er grund til bekymring. Her får du svar på de helt grundlæggende spørgsmål plus gode råd om, hvordan du lindrer symptomerne, hvis du bliver smittet.

Leddegigt er en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at immunsystemet ved en fejl går til angreb på kroppen, så der opstår inflammation, dvs. betændelse, i leddene. Ubehandlet vil leddegigt æde brusk og knogler, så leddene bliver destrueret. Sådan går det heldigvis sjældent i dag, hvor forskning har banet vejen for effektive behandlinger. Dog ikke skræddersyet endnu, men er det på vej?

”Det er lægen, der udfører alt arbejdet,” lover Jan Jepsen, ”og der er fordele ved robotassisterede operationer, som gør, at de er kommet for at gøre karriere i sundhedsvæsenet.” Lyder det som virtual reality? Det er det ikke, men faktisk kan det godt se sådan ud i den konsol, hvorfra lægen styrer operationen.

Hver dag har mere end 600 mio. mennesker i verden ondt i ryggen. Nogle af dem bor i Danmark, og langt de fleste af os har prøvet det. Måske endda flere gange. Jan Hartvigsen har gode nyheder til alle, der har rygsmerter inde på livet: Det er muligt at leve godt og længe, selvom du døjer med ondt i ryggen. Her får du at vide, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre – hvis du har ondt i ryggen.

”Gå til lægen, hvis du er træt, har tabt dig, tisser meget, er ekstra tørstig eller har en uforklarlig kløe. Selvom symptomerne er vage, kan det være tegn på type 2-diabetes. Og det er vigtigt at opdage det, så du – forhåbentlig – kan undgå alvorlige komplikationer og følgesygdomme.” Sådan lyder den klare anbefaling fra Tanja Thybo, der også har lovende nyt om nyeste forskning.

Siden 2014 har Rikke Løvaas været Aalborg-apotekernes repræsentant i det pilotprojekt, kommunen har initieret for at dokumentere potentialet ved at udbrede maskinelt pakket dosismedicin. Et projekt, som i december 2022 havde koblet 1.330 borgere på ordningen. 97% af dem er tilfredse.

”Tidligere var der helt faste kostanbefalinger til diabetikere. I dag er anbefalingerne mere individuelle. Ganske enkelt fordi vi er blevet klogere på diabetes og bedre til at behandle sygdommen,” siger Cecilie Sandvad, der her fortæller om et nyt forskningsprojekt og giver gode kostråd.

Det borer, murrer og giver jag af smerter. Nogle gange kan du nemt sige, hvor smerten sidder. Andre gange er det mere diffust, og nogle gange er smerter i bevægeapparatet ledsaget af nedsat bevægelsesevne. Dine muskler, sener og ledbånd kan nemt få skader og slid i løbet af livet. Her er nogle gode råd til, hvordan du forebygger og lindrer.

Skoldkopper er en meget udbredt børnesygdom. Symptomerne er feber, blister og ikke mindst kløe. Behandling af skoldkopper handler først og fremmest om at lindre den irriterende og intense kløe. Her får du gode råd om at behandle skoldkopper på kroppen, skoldkopper i munden og særlige forholdsregler i relation til skoldkopper, hvis du er gravid.

Døden er definitiv, og sådan et farvel er altid vemodigt og svært. Kan døden være meningsfuld? Og hvorfor kan døden være så svær at tale om? ”Døden er en del af livet, og livet er vi fælles om. Derfor skal vi være solidariske med den døende” lyder det fra Sigrid Wemmelund, der har mange års erfaring med arbejdet omkring den alvorligt syge og døende patient.

Naturligvis er graviditet ikke en sygdom. Men for mange er det heller ikke en sød ventetid, hvor alt går efter en snor. ”I 2008 havde 3,6% af de fødende en psykisk lidelse, og i dag er tallet 10,6%. Nogle var sårbare inden, de blev gravide. Hos andre vokser sårbarheden undervejs i graviditeten. Men vi ser også eksempler på, at graviditeten kan blive et positivt vendepunkt i kvindens liv,” refererer Merete Hein.

”Det var en af mine gode venner, der insisterede på, at jeg skulle gå til lægen. Jeg tænkte selv, at jeg nok igen havde en diskusprolaps i nakken. Det havde jeg prøvet før, så jeg kendte symptomer som kraftnedsættelse og besvær med at kontrollere den ene arm. Men besøget hos lægen gik anderledes, end jeg havde forestillet mig. Pludselig stod jeg foran en helt ny hverdag – med en skyggeven for livet.”

De fleste forbinder nok Parkinson med den karakteristiske rysten, der er et meget synligt symptom på sygdommen. Men ud over de motoriske giver Parkinson også mange usynlige symptomer. For de fleste patienter, og deres pårørende, er netop de ikke-motoriske de værste, fordi de kan ramme humør, initiativ, personlighed og kognitive funktioner.

Har du selv prøvet at fordybe dig i en kunstnerisk syssel? Fx at skrive, tegne eller male? Så kender du sikkert følelsen af, at kunst kan noget særligt. Kan det virke sundhedsfremmende og modvirke social isolation for psykiatriske patienter? Det arbejder en gruppe forskere på at belyse

Forhåbentlig kan forskningsprojektet CAN-ART om tre år kaste lys over virkning og bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis mod gigtsmerter. Det hele begyndte i et varmtvandsbassin i Gråsten, hvor en flok gigtpatienter gav Oliver Hendricks en AHA-oplevelse.

Tobaksrøg indeholder flere end 7.000 forskellige stoffer. Blandt andet nikotin, som skaber en afhængighed. Rygning er også forbundet med vaner og mønstre. Mange synes, at vanerne er de sværeste at vinde over, for afhængigheden kan du få hjælp til at dulme.

Den største livstrussel er at mangle luft. Uden ilt fra luften dør du ret hurtigt, og derfor er det vigtigt, at lungerne fungerer bedst muligt hos både børn og voksne. Men meget kan have indflydelse på, hvorvidt lungernes kapacitet og elasticitet er på toppen. Miljøfaktorer som f.eks. røg kan ødelægge lungerne, men der er også en arvelig komponent.