Bestil Covid-19 Antigen Hjemmetest med levering lige til døren BESTIL HER
Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Vil du gerne stoppe med at ryge?

Hvis du skal lykkes med et rygestop, handler det om at kende sig selv. Hvad motiverer dig? Skræmmekampagner om, at rygning dræber? Fakta om hvor hurtigt du opnår sundhedsmæssige gevinster? Økonomi? Eller tips og værktøjer til at hjælpe før, under og efter?
Ca. 16% af den danske befolkning ryger hver dag, og 80% af dem begyndte at ryge, før de fyldte 20 år. Det kan blive til rigtig mange uger, måneder og år, hvor kroppen hver eneste dag er blevet påvirket af røg. Men det er aldrig for sent at få gavn af de gevinster, der er ved at stoppe rygning. 

Fakta om tobaksrøg

I tobaksrøg er der over 7.000 forskellige stoffer, og ca. 70 af dem kan give kræft. Det er fx benzen, der også findes i benzin. Formaldehyd, der bruges til at konservere dyr. Polonium-210, som er et radioaktivt stof. Og Vinylklorid, der bliver brugt til at fremstille rør. Hertil kommer giftige metaller, giftige gasser – og giftstoffet nikotin, som nok er det stof, folk nævner først, når man taler om tobak. Nikotinen er ikke kræftfremkaldende, men er et giftstof, der påvirker kroppen på to måder: Den skaber afhængighed af rygning, og den får blodkarrene til at trække sig sammen.

Når du inhalerer tobaksrøgen, passerer den først mundhulen og luftrøret, før den rammer lungerne. Herfra kommer den via blodbanerne ud i hele kroppen. Derfor tager hele kroppen skade af rygning, og rygning er den største dræber i Danmark. 
  • Hele 20 kræftformer kan udløses af rygning, og når det handler om lungekræft, som er en meget alvorlig kræftsygdom, har tobaksrygning skylden i 80-90% af tilfældene
  • Rygning har skylden for op til 90% af alle KOL-diagnoser. KOL ødelægger lungevævet ved at nedbryde lungeblærerne og de små luftveje, og det betyder, at lungernes funktion og kapacitet bliver nedsat
  • Rygere har desuden øget risiko for hjerte-kar- sygdomme plus lidelser i muskler og skelet.

Tjek denne rygestop-statistik: Ligner du flertallet?

Hvis du er ryger, så har du garanteret leget med tanken om at stoppe. Og hvis du har forsøgt, så ved du, hvor svært det er at knække koden til rygestop. Det er altid både en trøst og motivation at vide, man ikke er alene. Så tjek denne statistik om rygestop fra sundhed.dk:
  • Blandt personer, der ryger dagligt, har ca. 75% forsøgt at stoppe mindst én gang
  • Dem, der lykkes med et rygestop, prøver tit flere gange
    • 32% klarer det med ét forsøg
    • 32% er røgfri efter andet forsøg
    • 37% må have tre eller flere forsøg, før de kan kalde sig eks-ryger
  • Ca. 50% af alle dagligrygere mener, at de enten ”helt sikkert” eller ”antageligt” ikke ryger om fem år
  • 85% af dagligrygerne fortryder, at de startede med at ryge.

Her er gevinsterne, der overrasker

Med de advarsler, der står på tobaksprodukter, kan ingen være i tvivl om, at rygning skader helbredet. Derfor kan heller ingen være i tvivl om, at rygestop styrker sundheden. Men de fleste bliver overraskede over, hvor hurtigt kroppen får det bedre. Sundhedsstyrelsen informerer om de helbredsmæssige gevinster man får ved rygestop (se skema næste side). 
 
Læg hertil de kosmetiske fordele for tænder, der ikke bliver misfarvede af tjære og hud, der ikke er gusten på grund af dårligt blodomløb. Plus glæden ved at kunne dufte aromaen fra en duftrose og smage nuancerne i et lækkert måltid. 

Skal din vane vinde over gevinst?

Selvom den helbredsmæssige effekt er indlysende, og belønningen kommer med det samme, så er der stadig mange rygere, som ikke formår at stoppe. I mange tilfælde er årsagen vane. At vinde over en indgroet vane, der fylder meget i hverdagen, kan være svært. Læg oveni de abstinenser, et rygestop giver. Nikotinen har gjort kroppen afhængig, og under afgiftningsprocessen kommer der abstinenser som rastløshed, influenzalignende utilpashed, nervøsitet/uro/rastløshed, humørsvingninger, hovedpine, øget appetit – og naturligvis en stærk rygetrang. Men læs lige listen over sunde gevinster igen. Og brug al den hjælp, du kan få – dvs. både rådgivning, hjælpeværktøjer og nikotinerstatning, så du ikke taber kampen mod røgen på grund af abstinenser. 

Forslag til rygestop – trin for trin:

  1. Forbered dig
    • Find din motivation og skriv ned, hvorfor du ønsker at stoppe
    • Tag beslutningen
    • Visualiser, hvordan det er at være røgfri. Du behøver ikke gå i skammekrogen eller på gaden for at ryge… du får bedre kondition og samvittighed… du kan være rigtig godt gammeldags stolt af dig selv!

  2. Læg en plan
    • Find evt. et rygestoptilbud
    • Find evt. nogen at stoppe sammen med
    • Fastsæt en realistisk dato
    • Lav en liste over, hvordan du kan adsprede dig selv, når vanens magt er ved at vinde
    • Fastsæt nogle datoer, hvor du må få en belønning (køb fx noget for de penge, du sparer)
    • Hvis du har tidligere rygestop-forsøg bag dig, så brug dine erfaringer til at undgå samme fejl igen.

  3. Køb medicinske rygestop-produkter
    • Nikotinprodukter øger chancen for at blive røgfri
    • Vælg mellem tyggegummi, sugetabletter, plaster, inhalator, næsespray og mundspray – og find den kombination, der passer perfekt til dig.
På apoteket hjælper vi dig gerne med at sammensætte de produkter, der passer til netop dit behov.

Info

Tid efter rygestop

Helbredsmæssig gevinst

20 minutter

Blodtryk og puls falder til normalt niveau

12 timer

Kulilte i blodet falder til normalt niveau

2-12 uger

  • Kredsløbet forbedres gradvist
  • Lungefunktionen øges

1-9 mdr.

  • Forbedret vejrtrækning
  • Mindre hoste

1 år

Risikoen for hjerte-kar-sygdom er halveret

1-2 år

Risikoen for at få en blodprop er nu halveret

5-15 år

  • Risikoen for at få en blodprop/hjerneblødning er nu den samme som hos en aldrig-ryger
  • Risikoen for lungekræft er halveret sammenlignet med rygere
  • Halveret risiko for kræft i mund, hals, spiserør, blære, livmoder-
    hals og bugspytkirtel

10 år

  • Risikoen for impotens er nedsat
  • Fertiliteten er forbedret
  • Risikoen er reduceret for abort, for tidlig fødsel og at føde børn med for lav fødselsvægt