Nye Kostråd: Spis Klimakost

Når man samler klimaaftrykket fra hele processen – fra jord til bord og bortskaffelse af restaffald – så tæller vores fødevarer hele 25% af den samlede klimabelastning.
Det største klimaaftryk giver kød fra oksekødsbesætninger. Derefter malkekøer og andre slags dyr som lam, får, svin og fjerkræ.
Det er især proteinrige fødevarer og fedtstoffer, der belaster klimaet via udledning af CO2. Så når målet har været at integrere klima og bæredygtighed i
de nye kostråd, er det, der springer i øjnene, først og fremmest, at anbefalingerne om kød er ændret.
Hvor anbefalingen i de gamle kostråd var 500 gram kød om ugen, er det officielle råd nu 350-500 gram.

Sundere helbred og sundere klode

Klimaet er vigtigt, men sundhed kommer først. Derfor tager de nye kostråd først og fremmest maksimalt hensyn til vores behov
for at få nok vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Ganske enkelt med det mål at designe den ernæringsmodel,
der holder os mest sunde, og så effektivt som muligt reducerer risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme,
type 2-diabetes og kræft. På verdensplan er kostfaktorer skyld i et ud af fem tidlige dødsfald, og i løbet af et helt liv har din kost enorm betydning for din sundhed.

Det faglige grundlag for de nye kostråd er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet på baggrund af videnskabelig dokumentation.
Undervejs er relevante interessenter inddraget. Fx fra detail- og brancheorganisationer, NGO´er og videninstitutioner. Sidstnævnte har
fx bidraget til at formulere kostrådene, for hvis folk ikke forstår dem, giver de jo ingen værdi.

Test dig selv: Tjek på termerne?

I forbindelse med formulering af de nye kostråd blev der gennemført markedsundersøgelser af, hvordan danskerne forstår konkrete ord og termer.

• Rødt kød: Vi hører det igen og igen. At vi skal spare på rødt kød. De nye kostråd taler generelt om kød. Simpelthen fordi danskerne er
  i tvivl om, hvad rødt kød er. I undersøgelsen mente 37%, det er kød, der ikke er gennemstegt.
  35% svarede råt kød. Rødt kød betyder kød, der er rødt i rå tilstand og mørkt i tilberedt tilstand. Dvs. både okse-, lamme-, kalve- og svinekød.

• Bælgfrugter: Har fået en central rolle i de nye kostråd, men de er ikke en del af den danske madkultur, og undersøgelsen viste da også, at
  folk skal have hjælp til at definere, hvad det er. Hele 17% svarede ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvad bælgfrugter er. Bælgfrugter er
  fx lange grønne bønner, grønne ærter, kikærter, kidneybønner, brune bønner, hvide bønner, sorte bønner plus røde og grønne linser.

Gælder de officielle kostråd for dig?

Størstedelen af befolkningen kan gøre noget godt for både egen sundhed og fælles klima ved at følge kostrådene. Visse grupper af
befolkningen har dog særlige behov, og til dem har Fødevarestyrelsen formuleret nogle supplerende kostråd. Det gælder:

• Gravide og ammende kvinder
• Personer over 65 år
• Personer, der ikke spiser fisk
• Personer, der ikke spiser kød
• Personer, der ikke spiser mejeriprodukter

Hvis du tilhører en af disse fem grupper, så tjek de supplerende kostråd på www.altomkost.dk.

De syv officielle kostråd

1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Planter sætter et lavere klimaaftryk end kød. Derfor skal du nøjes med 350-500 gram kød om ugen,
og i stedet skrue op for planter. At du ikke skal spise for meget, er logik. For hvis du spiser mere, end
din krop forbrænder, så sætter det sig på sidebenene. Så den anbefaling er nem både at forstå og at
tackle. Til gengæld er det værd at specificere, hvad varieret betyder. Det er nemlig ikke nok at spise
fx gulerødder, æbler, fuldkornsrugbrød og laks hver dag – selvom det umiddelbart lyder varieret og
sundt. Det skal være forskellige slags grønsager, frugter, fuldkornsprodukter, fisk osv.

2. Spis flere grønsager og frugter
Frugt og grønt har et lavt klimatryk, og samtidig indeholder de vitaminer, mineraler og fibre. Derfor
er frugt og grønt godt for både dig og klimaet, og anbefalingen lyder på mindst 600 gram om dagen,
hvor mindst halvdelen skal være grønsager. Flest fibre får du fra grove grønsager som ærter, gulerødder
og blomkål, og for at være sikker på at få et bredt spektrum af vitaminer og mineraler, er
et nemt tip at spise flere forskellige farver grønsager. Dog fortjener de mørkegrønne grønsager en
særlig anbefaling, fordi de indeholder masser af calcium, folat og jern.

3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Sigt efter 350 gram kød om ugen. Skær især ned på kød fra firbenede dyr, og udskift generelt en del
af kødet med frugt og grønt. Det betyder, at du får færre proteiner, så sørg for at få dine proteiner
fra andre kilder som fx bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter. Når bælgfrugter specifikt er
fremhævet, er det fordi, bælgfrugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Fisk er
specifikt nævnt, fordi de indeholder særlige næringsstoffer.

4. Spis mad med fuldkorn
Kornprodukter hører til de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. At spise fuldkorn er altså godt
for klimaet, men bestemt også for dig. Det mætter godt, det er godt for fordøjelsen, og det giver
dig masser af vitaminer og mineraler. Fuldkorn betyder, at hele kornfrøet er med i fødevaren. Det
behøver altså ikke være mad med hele kerner, men kan også være knækkede og knuste kerner som
fx fuldkornsmel.

5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Planteolier er fx soja-, raps-, palme-, solsikke- og olivenolie, og de har et lavere klimaaftryk end smør
og blandingsprodukter. Samtidig er olier mere hjertevenlige, så du reducerer risikoen for at få hjertekar-
sygdomme. Men olier indeholder lige så mange kalorier, så spar lidt på dem, og spar også på
fedtet ved at vælge mager ost, mælk og andre mejeriprodukter.

6. Spis mindre af det søde, salte og fede
Der er ikke noget nyt i, at det er sundt at spare på disse ting, men at være bevidst om, at sødt, salt og
fedt belaster klimaet, er nok nyt for de fleste. Prøv derfor at holde igen med chokolade, slik, snacks
og kager, og det samme gælder fastfood som pizza og burger. Hvis du er en af dem, der har hang
til søde sager, så er det måske lige præcis hensynet til klimaet, der kan få dig til at kontrollere din
sukkertrang.

7. Sluk tørsten i vand
Vand fra hanen er meget klimavenligt, og samtidig feder det ikke. Det gør til gengæld drikkevarer
med sukker, og det samme gør alkohol. Ud over kalorier, skal du også tænke på klimaet, når du vælger
drikkevarer. Noget så almindeligt som kaffe, te og sodavand drikker vi danskere fx så meget af,
at det efterlader et betydeligt aftryk i klimaregnskabet. Så derfor lyder anbefalingen, at du først og
fremmest skal slukke din tørst i vand.