Del artikel
Sund viden fra apoteket
Gode råd til dig med artrose
Over 300.000 danskere har diagnosen artrose (slidgigt). I virkeligheden er der mange flere, for med alderen oplever næsten alle, at leddene bliver stive og ømme uden, at man nødvendigvis går til lægen. Mange kan holde symptomerne på et tåleligt niveau, men operation kan ende med at være den bedste løsning. I Danmark bliver der normalt foretaget ca. 10.000 knæoperationer og 10.000 hofteoperationer om året. Men også nye knæ og hofter må mange vente ekstra længe på lige nu. I alt står ca. 100.000 danskere aktuelt på venteliste til en eller anden slags operation.
Corona-pandemien har på mange måder sat dybe spor. Hver eneste dansker kan sikkert sætte ord på, hvilke forandringer og konsekvenser den har haft. Ikke mindst, hvis man er en af dem, der venter på en operation. Pandemien har trukket store veksler på vores sundhedsvæsen, og et af resultaterne er ”operationspukler” – dvs. en ophobning af patienter, der står på venteliste til en operation. Det er typisk hofter og knæ, der bliver så ramt af artrose, at det er nødvendigt at sætte et nyt led ind. Operation er sidste udvej, fordi det trods alt er meget indgribende. Men både knæ- og hofteoperationer holder i mange år, og i 90% af tilfældene går operation, heling og genoptræning fuldstændig perfekt.
1. Tal med din læge om smertedækning
Når du er smertedækket bedst muligt, slapper din krop bedre af, og det gavner både dit fysiske og mentale helbred. Nogle mennesker har en vis skepsis i forhold til at tage smertestillende medicin. Andre vægrer sig, fordi de har problemer med at synke piller. Men Gigtforeningen anbefaler virkelig, at du gør dig selv den tjeneste at tale med din læge om, hvordan du kan blive smertedækket bedst muligt, mens du venter. Det er altid bedre – og nemmere – at være jævnt smertedækket i stedet for at vente, til smerten bliver ”for meget”. Så tag en snak med lægen om: Hvilke muligheder er der? Hvilke typer smertestillende medicin kan du med fordel tage? Med hvilken frekvens skal du tage det, og hvor meget skal du tage? Du kan også vælge at gå ind på apoteket og få en snak om smertestillende midler, som du kan købe i håndkøb. Førstevalg er midler med paracetamol, der har en god effekt mod lette gigtsmerter i hverdagen. Men hvis smerterne er voldsomme, så er lægen den rette til at hjælpe dig.
2. Hold dig i gang
Det kan være en stor overvindelse. Indrømmet! Når du bare er ked, træt og har ondt, så er det svært. Men prøv, om du kan holde dig i gang fysisk og socialt. Vi mennesker er sociale væsener, og det giver energi, liv, inspiration og bedre humør at komme ud blandt andre mennesker. Ikke mindst, hvis du har nogle fritids-
interesser, og dermed nogle venner, som du plejer at have gode oplevelser med.
Motion er også vigtigt, selvom du har ondt. Eller måske snarere fordi du har ondt. Når du bevæger dig, pumper du ledvæske ud og ind af leddet, og det giver næring til den brusk, der måtte være tilbage. Samtidig styrker motion muskler, sener og ledbånd, så du får en stærkere krop, der bedre kan støtte dine led både nu og efter operationen, hvor du skal genoptræne.
Spørg din læge, om du kan få en henvisning til en fysioterapeut med erfaring i at mobilisere gigtramte led. Hvis du har en sundhedsforsikring, er det en god idé at spørge forsikringsselskabet, om de evt. kan betale for behandlingen.
3. Få hjælp i hverdagen
Når smerter og bekymringer helt generelt spænder ben for almindelige hverdagsaktiviteter, kan det aflaste meget at få hjælp. Kan du få nogen til at købe ind for dig? Kan du evt. købe alle dagligvarer på nettet, så alt bliver bragt lige til din dør?
Mht. ting som rengøring og vasketøj kan du måske få noget hjemmehjælp. Kontakt kommunen og fortæl dem, hvordan det står til, så vurderer de dine muligheder for at få hjælp, så du kan komme bedre gennem den periode, hvor du venter på operation.
4. Arbejder du stadig?
Tal med din arbejdsgiver
Smerter, nedsat fysisk funktion og bekymringer gør det svært at passe et arbejde 100%. Det er helt naturligt, og det kan enhver arbejdsgiver forstå. Måske har du brug for en form for aflastning afhængig af, hvilket job du har. Måske har du brug for nedsat arbejdstid – dvs. delvis, eller måske hel, sygemelding i perioden frem til operationen. Tal også med din arbejdsgiver om §56-ordning, hvor din arbejdsgiver får kompensation for dit fravær fra første dag. Det kan være en mulighed, hvis du allerede har – eller at forventer at få – over 10 dages fravær inden for et år på grund af din gigtsygdom.
5. Kan din ventetid forkortes?
Det kan bestemt ikke skade, at du undersøger, hvorvidt din ventetid kan blive forkortet. Kontakt fx patientvejlederen på det hospital, du er tilknyttet, for her kan du få detaljeret rådgivning om dine rettigheder og muligheder. Kan du evt. blive opereret på et andet offentligt hospital? Eller kan du blive henvist til privathospital, fordi det offentlige ikke kan overholde behandlingsgarantien? Nogle tænker måske, at privathospital er en nem overhalingsbane til operation, men vær opmærksom på, at mange operationer er så komplicerede, at et privathospital ikke har alle de forskellige kompetencer, som en operation kan kræve.
Venter du på operation?
Både mentalt og fysisk er det udmattende at vente på en operation. Det kan føles som om, livet står på stand-by, og mens bekymringer snurrer rundt i tankerne, plager smerterne mere og mere. Mange gigtpatienter har spurgt Gigtforeningen: Hvad kan jeg gøre for at klare mig bedst muligt gennem hverdagen, mens jeg venter? Derfor har Gigtforeningen formuleret fem gode råd, der kan hjælpe på både krop og sjæl i ventetiden.1. Tal med din læge om smertedækning
Når du er smertedækket bedst muligt, slapper din krop bedre af, og det gavner både dit fysiske og mentale helbred. Nogle mennesker har en vis skepsis i forhold til at tage smertestillende medicin. Andre vægrer sig, fordi de har problemer med at synke piller. Men Gigtforeningen anbefaler virkelig, at du gør dig selv den tjeneste at tale med din læge om, hvordan du kan blive smertedækket bedst muligt, mens du venter. Det er altid bedre – og nemmere – at være jævnt smertedækket i stedet for at vente, til smerten bliver ”for meget”. Så tag en snak med lægen om: Hvilke muligheder er der? Hvilke typer smertestillende medicin kan du med fordel tage? Med hvilken frekvens skal du tage det, og hvor meget skal du tage? Du kan også vælge at gå ind på apoteket og få en snak om smertestillende midler, som du kan købe i håndkøb. Førstevalg er midler med paracetamol, der har en god effekt mod lette gigtsmerter i hverdagen. Men hvis smerterne er voldsomme, så er lægen den rette til at hjælpe dig.
2. Hold dig i gang
Det kan være en stor overvindelse. Indrømmet! Når du bare er ked, træt og har ondt, så er det svært. Men prøv, om du kan holde dig i gang fysisk og socialt. Vi mennesker er sociale væsener, og det giver energi, liv, inspiration og bedre humør at komme ud blandt andre mennesker. Ikke mindst, hvis du har nogle fritids-
interesser, og dermed nogle venner, som du plejer at have gode oplevelser med.
Motion er også vigtigt, selvom du har ondt. Eller måske snarere fordi du har ondt. Når du bevæger dig, pumper du ledvæske ud og ind af leddet, og det giver næring til den brusk, der måtte være tilbage. Samtidig styrker motion muskler, sener og ledbånd, så du får en stærkere krop, der bedre kan støtte dine led både nu og efter operationen, hvor du skal genoptræne.
Spørg din læge, om du kan få en henvisning til en fysioterapeut med erfaring i at mobilisere gigtramte led. Hvis du har en sundhedsforsikring, er det en god idé at spørge forsikringsselskabet, om de evt. kan betale for behandlingen.
3. Få hjælp i hverdagen
Når smerter og bekymringer helt generelt spænder ben for almindelige hverdagsaktiviteter, kan det aflaste meget at få hjælp. Kan du få nogen til at købe ind for dig? Kan du evt. købe alle dagligvarer på nettet, så alt bliver bragt lige til din dør?
Mht. ting som rengøring og vasketøj kan du måske få noget hjemmehjælp. Kontakt kommunen og fortæl dem, hvordan det står til, så vurderer de dine muligheder for at få hjælp, så du kan komme bedre gennem den periode, hvor du venter på operation.
4. Arbejder du stadig?
Tal med din arbejdsgiver
Smerter, nedsat fysisk funktion og bekymringer gør det svært at passe et arbejde 100%. Det er helt naturligt, og det kan enhver arbejdsgiver forstå. Måske har du brug for en form for aflastning afhængig af, hvilket job du har. Måske har du brug for nedsat arbejdstid – dvs. delvis, eller måske hel, sygemelding i perioden frem til operationen. Tal også med din arbejdsgiver om §56-ordning, hvor din arbejdsgiver får kompensation for dit fravær fra første dag. Det kan være en mulighed, hvis du allerede har – eller at forventer at få – over 10 dages fravær inden for et år på grund af din gigtsygdom.
5. Kan din ventetid forkortes?
Det kan bestemt ikke skade, at du undersøger, hvorvidt din ventetid kan blive forkortet. Kontakt fx patientvejlederen på det hospital, du er tilknyttet, for her kan du få detaljeret rådgivning om dine rettigheder og muligheder. Kan du evt. blive opereret på et andet offentligt hospital? Eller kan du blive henvist til privathospital, fordi det offentlige ikke kan overholde behandlingsgarantien? Nogle tænker måske, at privathospital er en nem overhalingsbane til operation, men vær opmærksom på, at mange operationer er så komplicerede, at et privathospital ikke har alle de forskellige kompetencer, som en operation kan kræve.
Tip
Sæson for ”gigt-skader”
Vintermånederne er sæson for skader, der kan give gigt. Det er nemlig sådan, at hvis du får en ledskade i forbindelse med sport, så er der øget risiko for, at du 10-20 år senere udvikler artrose i det pågældende led. Det er typisk skader ved skiløb og indendørs kontaktsport, der giver denne type ledskader, så pas på dig selv, når du til vinter suser ned ad de sorte pister eller kaster dig ind i en tackling i håndboldhallen.
Tab dig og få færre smerter
Vintermånederne er sæson for skader, der kan give gigt. Det er nemlig sådan, at hvis du får en ledskade i forbindelse med sport, så er der øget risiko for, at du 10-20 år senere udvikler artrose i det pågældende led. Det er typisk skader ved skiløb og indendørs kontaktsport, der giver denne type ledskader, så pas på dig selv, når du til vinter suser ned ad de sorte pister eller kaster dig ind i en tackling i håndboldhallen.
Tab dig og få færre smerter
Hvert ekstra kilo, du har på sidebenene, belaster leddene ekstra. Med årene bliver det til rigtig mange kilo, som kroppen skal bære rundt på. Hvis du er overvægtig, så kan du forebygge artrose ved at tabe dig. Men vidste du, at du også kan lindre gigtsmerter ved at komme af med overflødige kilo? Hvis du er overvægtig, så viser gigtforskning, at du med et vægttab på 10% kan forbedre dine smerter og funktion i leddet med 30%.
Fakta
Hvad er artrose?
I folkemunde kalder man sygdommen slidgigt, men artrose har ikke nødvendigvis noget med slid at gøre. Artrose er en degenerativ sygdom, hvor brusk og væv omkring et led bliver nedbrudt. Dermed mister man stødabsorberingen mellem knoglerne, så de skurrer mod hinanden. Symptomerne er stivhed, smerter og nedsat funktion i det syge led, og sygdommen er kronisk.
Mænd og kvinder er lige udsatte, men der er forskel på, hvor i kroppen de to køn typisk får artrose. Mænd får hyppigere end kvinder artrose i hofterne, og kvinderne får det oftere i knæ og fingre. Jo ældre du er, jo større risiko for, at du får symptomer på artrose. Det kan også være, du er arveligt belastet, så du er særligt disponeret for at udvikle artrose.
I folkemunde kalder man sygdommen slidgigt, men artrose har ikke nødvendigvis noget med slid at gøre. Artrose er en degenerativ sygdom, hvor brusk og væv omkring et led bliver nedbrudt. Dermed mister man stødabsorberingen mellem knoglerne, så de skurrer mod hinanden. Symptomerne er stivhed, smerter og nedsat funktion i det syge led, og sygdommen er kronisk.
Mænd og kvinder er lige udsatte, men der er forskel på, hvor i kroppen de to køn typisk får artrose. Mænd får hyppigere end kvinder artrose i hofterne, og kvinderne får det oftere i knæ og fingre. Jo ældre du er, jo større risiko for, at du får symptomer på artrose. Det kan også være, du er arveligt belastet, så du er særligt disponeret for at udvikle artrose.
