Overbelastning kan udløse stress

Det kan være overbelastning på arbejdspladsen fx på grund af kollegers langvarige sygdom, omorganiseringer, specifikke projekter, konflikter, deadlines, for stort ansvar, særlige spidsbelastninger, mobning eller lignende. Men det kan også være udfordringer i privatlivet såsom omvæltninger i forbindelse med skilsmisse, kritisk sygdom i familien, store eksaminer, økonomiske problemer eller andre ting, der sætter dig under pres. I begge situationer er du under konstant pres, og mangler fritid, hvile og genopladning af batterierne. 

Alle mennesker er forskellige. Noget der belaster den ene, belaster ikke den anden. Nogle trives med et job, hvor de ikke har stort ansvar, mens andre stortrives, når de får lagt ansvar på skuldrene. Og mens nogle trives med høj kompleksitet og hastighed i arbejdet, vil andre hellere have et job med nemme opgaver, forudsigelighed og roligt tempo. 

Uanset belastningens årsag, så er belastningen en realitet, når følelsen af manglende ressourcer vokser, og forplanter sig til fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer. Fordi stress er en proces, der løbende udvikler sig, kan det være svært at opdage. Du kan godt have stress uden, at du egentlig oplever dig selv som stresset. Og tit er der forskel på, hvordan din hjerne og din krop vurderer belastningen i forhold til din egen opfattelse af, hvad du kan holde til. De første tegn på stress er som regel fysiske. 

Symptomer på stress

Det er individuelt hvor mange, og hvor udtalte, symptomer man får. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på både dine egne og andres symptomer. Nogle dage er måske gode, mens andre er dårlige. Sådan kan der gå uger og måneder, hvor du prøver at overhøre kroppens signaler, mens du knokler på. Men pludselig kommer den berømte dråbe, der får dig til at erkende, at noget er i gevaldig ubalance. Hos nogle kommer der et decideret kollaps. 

• Appetit- / vægtændring
• Diarré
• Forværring af kronisk eller anden sygdom
• Hjertebanken
• Hovedpine
• Hyppige infektioner
• Indre uro
• Kvalme
• Mavepine
• Nedsat sexlyst
• Rastløshed
• Rysten på hænderne
• Svedeture
• Svimmelhed
• Åndedrætsbesvær

Psykiske symptomer:

• Angst
• Bekymringstendens
• Grådtendens
• Irritation
• Kort lunte
• Nedsat selvværd
• Tristhed
• Ulyst
• Vrede
• Ængstelighed

Adfærdsmæssige symptomer:

• Mindre fysisk aktiv
• Nedsat præstationsevne
• Forhøjet sygefravær
• Søvnproblemer
• Social isolation
• Tankemylder
• Træthed
• Utålmodighed
• ·Øget brug af stimulanser

Kognitive symptomer:

• Besvær med problemløsning
• Dårligere overblik
• Hukommelsesproblemer
• Nedsat koncentrationsevne
• Problemer med at finde ordene
• Svært ved at planlægge
• Ændret arbejdstempo
• Vanskeligheder ved at indlære

Hvor går du hen med din stress?

Mange går og putter med symptomerne. Hovedpinen og mavepinen kan klares med nogle smertestillere. Den nedsatte effektivitet på arbejdet kompenseres ved at blive der en time ekstra hver dag. Energien bliver boostet med energibarer og chokolade. Selvom stress heldigvis ikke er tabu, så er det svært at kaste håndklædet i ringen. For det giver en følelse af at svigte kollegerne på jobbet, drengene på holdet, familien der regner med dig osv. En følelse, der er svær at deale med oveni alle stress-symptomerne. 
Det bedste sted at gå hen er din egen læge. Selvom du har symptomer, så er det ikke sikkert, at der er tale om stress. Symptomerne kan skyldes andre ting. Lægen undersøger dig, og spørger ind til dit liv, din livsstil og din livskvalitet. Formålet er først og fremmest at udelukke andre årsager til symptomerne. Fx har angstlidelser, depression og stofskiftesygdom et symptombillede, der ligner. Ved at stille spørgsmål, vil lægen også prøve at skabe overblik over, hvad det er, der stresser dig, og i den modsatte vægtskål, hvad der giver dig energi og glæde. Sammen med lægen kan du lægge en plan. Skal du trække stikket totalt i en periode? Vil det være godt for dig at få nogle sessioner hos en psykolog? Hvordan kan du komme ned i gear og langsomt retur til et sundt tempo?

Har du risiko for at få stress?

Stress kan ramme alle. Uanset om du er topchef, bankrådgiver, studerende, tømrer eller musiker. Og uanset om du selv, og andre, synes, du er supersej og megastærk. Dog er der en faktor, der ifølge forskning beskytter mod at udvikle stress. Nemlig følelsen af sammenhæng i livet. Hvis du oplever livet som meningsfuldt, forståeligt og håndterbart, kan du bedre klare belastninger. Test dig selv via disse tre spørgsmål: 

• Synes du, at din dagligdag er en kilde til personlig tilfredsstillelse?
• Synes du, de ting, der sker for dig i din dagligdag, er nemme (eller svære) at forstå?
• Plejer du selv at kunne se en løsning på problemer og vanskeligheder, der umiddelbart virker håbløse?

Tilbage efter stress

En god kur mod stress er at komme helt ned i gear. En hel eller delvis sygemelding er ikke nok. Der skal være ”kedelige” hverdage, hvor du kun har ganske få og overskuelige punkter på programmet. Motion, der har fokus på ro og åndedræt, gavner en stressramt, og det samme gør samtaler med en psykolog/stress-terapeut. Hvor nogle tænker, at 14 dage ude af hamsterhjulet er nok, forbereder andre sig på et halvt års pause. Det er umuligt at foruddiskontere, hvornår alarmberedskabet begynder at afblæse stress-belastningen, og det er fuldstændig individuelt, hvordan rehabiliteringsforløbet bliver. 

Er du så den samme version af dig, når du kommer retur på arbejde? På et tidspunkt er alle din symptomer forhåbentlig væk, men en god og velovervejet genstart er vigtig. Du er naturligvis stadig dig, men du har fået nogle erfaringer, som kroppen kan huske. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der udløste din stress, og hvordan det er muligt at undgå gentagelse. En genopstartsplan med gradvis øgning af antal timer kan være trygt, og evaluering undervejs er nødvendigt. Vær også opmærksom på gamle vaner, som tit begynder at tage over, når din stressperiode begynder at komme på afstand. 

Stress er ubalance mellem din oplevelse af livets krav og din kapacitet. Hvis ubalancen ikke bliver rettet op, udgør det en risikofaktor. For stress kan ikke blot udløse depression men også fysiske sygdomme. Langvarig stress giver risiko for blodpropper og hjertekarsygdomme – og forværrelse af kroniske sygdomme som diabetes, astma og allergi. 

Stress er en sund mekanisme

Stress er i virkeligheden en biologisk reaktion, der hjælper os, når vi står i en farlig situation, hvor hele alarmberedskabet træder i karakter. Skal du kæmpe mod faren, eller skal du flygte? Begge dele kræver en kraftindsats, og derfor frigiver kroppen adrenalin og kortisol. Det er hormoner, som giver kræfter, og hjælper dig til at kunne yde maksimalt både fysisk og mentalt. Med andre ord får du et kick, som er en fordel, hvis det varer en times tid, hvorefter kroppen vender retur til normal. Men hvis belastningen står på i uger og måneder, er det skadeligt. 

TEST

Er du stresset eller travl?

Fordi stress kan blive udløst af ekstra travlhed og arbejdspres over en periode, er det vigtigt at kunne kende forskel på stress og travlhed. Forskellen ligger i, hvordan du oplever din situation. Hvis du stadig er positiv, engageret, føler lyst til at arbejde og nyder, at du får en masse fra hånden, så er du travl. Det er ikke usundt. Men hvis din arbejdsglæde er væk, energien er lav, du er anspændt, og generelt føler ulyst, så er du ude på et skråplan. 

KILDER
rm.dk
psykologeridanmark.dk 
sundhed.dk
psykiatrifonden.dk
ku.dk