Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Når alderen giver særlige behov

Tidens tand bider på os alle. I takt med, at vi bliver ældre, bliver kroppen automatisk mere slidt. Det er meget individuelt, hvordan det kommer til udtryk, og heldigvis bor vi i et land, hvor velfærden er helt i top. Vores sundhedsvæsen er unikt – også helt ude i de små byer, hvor apotekerne har en nøgleposition. Vi har været på besøg i Rødding for at høre mere om, hvordan apotekets viden og rådgivning gør en forskel for ældre borgere.
Stigende alder betyder helt automatisk øget risiko for skavanker. I takt med skavanker og sygdomme opstår et øget behov for lægemidler, og derfor er apoteket et sted, som mange ældre borgere besøger regelmæssigt for at få rådgivning og hjælp. Sådan er det også i Rødding, hvor apoteker Gitte Halberg Andersen har formuleret visionen: Vi vil være det sundhedsfaglige samlingspunkt, hvor borgerne kommer og spørger os til råds. 
”Den lokale sundhedsfaglige videndeling er vigtig. Både i relation til kommune, læger, plejecentre, andre sundhedsaktører – og ikke mindst i relation til de borgere, vi hver dag møder ved skranken.” Men hvad er det især, de ældre borgere har særligt brug for?

Relationen er vigtig

”Helt grundlæggende er vores dialog med alle borgere funderet på værdierne respekt, ansvarlighed og tillid. På apoteket kan man føle sig tryg, set og taget hånd om. Behovet for at have en relation til os er især stort hos ældre mennesker. Derfor lægger vi vægt på at tage os tiden, så de oplever at få den omsorg, de har brug for,” understreger Gitte og Pernille i kor. ”Det lokale apotek er et anker i hverdagen for rigtig mange ældre. De kommer her tit, og derfor kender de os alle sammen. Mange kan tilmed vores navne, og refererer til, hvem de talte med sidste gang. Som sundhedsfaglig rådgiver er det et dejligt skulderklap at mærke deres tillid – både til vores team men også til vores faglighed.”

Tillid til personalets faglighed kommer for alvor til udtryk, når ældre har brug for apotekets sundhedsydelser. ”Vi vaccinerer hvert år rigtig mange ældre borgere mod influenza, og vi var nogle af de første apoteker, der vaccinerede mod COVID-19. Vaccinationer er en god anledning til lige at få talt om det, der måtte ligge borgeren på sinde. Men de bedste dialoger har vi i vores samtalerum, når vi holder medicinsamtaler. Her snakker vi om ting, der måske undrer borgeren omkring medicinen, eller som gør, at borgeren ikke får taget sin medicin som foreskrevet. Medicin er et af de første steder, det går galt, hvis en ældre borger begynder at være forvirret. Nogle tager dobbelt dosis, andre tager halv dosis, og det kan være decideret farligt.

For mange er det følsomt at skulle modtage hjælp. De vil gerne kunne klare sig selv og ikke modtage hjælp fra kommunen. Derfor er det en hjælp for dem, at de kan snakke med os om deres medicin, og at vi kan hjælpe dem med huskeregler, og give dem viden om, hvordan de skal tage deres medicin.

Reglerne om substitution, der betyder, at prisen på lægemidler kan ændre sig hver 14. dag, kan resultere i, at det præparat, borgeren fik udleveret sidste gang, nu koster fx 20 kr. mere end det billigste. Det kan afholde nogle fra at holde sig til et bestemt præparat, og så kan det blive svært at navigere efter at genkende emballagens design og farver. Prisen kan betyde meget, og den ting, der hyppigst afholder en ældre borger fra at vælge det billigste, er blisterpakninger. En gammel, gigtplaget tommelfinger kan ikke trykke tabletter ud af en blisterpakning, og derfor foretrækker nogle medicinen i platikglas. De kan i øvrigt også være svære at åbne, så vi spørger som regel vores ældre kunder, om vi lige skal åbne glasset for dem,” smiler Gitte og Pernille. 

Tørhed er udbredt blandt ældre

”Ældre døjer ofte med tørhed – fx i mund, øjne og andre slimhinder. Øjne og øjenomgivelser bliver generelt mere tørre med alderen, fordi produktionen af tårefilm falder. Andre årsager kan være medicin som fx dråber mod grøn stær. Vi fanger det typisk ved, at personens øjne løber i vand, og det kommer bag på de fleste, at øjne kan reagere ved at løbe, når de er tørre. Afhængig af årstiden kan vi også mistænke allergi, så rindende øjne udløser altid en god snak. 

Tørheden kan også være udtalt i munden, hvor det som regel skyldes bivirkninger på grund af medicin. Så tager vi personen med hen til hylden, hvor vi har vores produkter mod mundtørhed. Her spørger vi ind til, hvornår på døgnet problemerne generer, og vi peger på det produkt, vi anbefaler. Ældre lægger stor vægt på at være selvhjulpne, så derfor er de glade for at vide, hvor produktet står, så de selv kan tage det næste gang.” 

Mens emner som mund, øjne og hud ikke er så følsomme, så er det anderledes, når tørhed relaterer sig til skede og tarm. ”Her er det ekstra vigtigt at være diskret. For i et lokalsamfund som vores er der rimelig stor sandsynlighed for, at nogle af kunderne kender hinanden, og så er det ikke komfortabelt at stå ved skranken og tale om ting som afføringsvaner og de intime dele. Selvom det er uhyre almindeligt, at ældre får træg mave, fordi de drikker for lidt væske og bevæger sig for lidt. Og for kvinder er det uundgåeligt, at skeden bliver tør på grund af overgangsalderen, hvilket giver gener generelt, og specifikt kan udløse gentagne blærebetændelser. I disse to tilfælde tager vi ikke borgeren med hen til de relevante hylder med hhv. afføringsmidler og produkter til intim pleje. Faktisk gør vi ofte det, at vi lige går ind i vores samtalerum, hvor ældre mennesker føler sig meget mere trygge ved at åbne op.”

Begynder ved A og slutter med Z

Gitte og Pernille har også observeret, hvordan privatlivssfæren i apotekets samtalerum kan åbne op for, at symptomer, udfordringer og bekymringer ser dagens lys. ”Vores erfaring er, at vi har en helt anden dialog med de ældre, når vi lige går lidt afsides. Hvor vi måske begyndte med, at borgeren var gået hen til en hylde med creme til øjenomgivelser eller babynumser, så ender vi måske med at tale om tør skede, smerter ved vandladning og vaginal kløe, der kræver en helt anden slags creme. Eller rettere – den slags kan tit blive succesfuldt behandlet med lokal hormonbehandling, og alene ordet hormoner kræver en grundig snak. For en behandling lokalt betyder, at hormonerne ikke kommer ud i kroppen, og det er en behandlingsmulighed, som kan gøre en verden til forskel for rigtig mange kvinder i de ældre årgange.” 

Måske kender du det fra dig selv. Man orker ikke hele tiden tale om sine dårligdomme, og det kan der være mange årsager til. ”Mange går og putter med tingene. Dels fordi de føler, det er pinligt at tale om. Dels fordi de i forvejen døjer med så mange ting, at de ikke kan overskue mere, men også fordi de er bekymrede for, om det mon kan være noget alvorligt. Men når først dialogen bliver åbnet, gemmer der sig som regel flere forskellige symptomer nede i posen. Enten tager borgeren selv emner op, eller også er det os, der via vores viden kan se en sammenhæng i nogle symptomer. 

Når vi sidder med en ældre kvinde, der har problemer med tør skede, så er det fx naturligt at spørge ind til, om hun sørger for at få sit kalktilskud, og om hun dyrker motion, for de to ting kan forebygge knogleskørhed. På et tidspunkt sad en af vores farmaceuter med en kvinde, der blandt andet havde problemer med væskeophobninger, og fordi farmaceuten mistænkte hjertesvigt, blev borgeren anbefalet at gå til sin læge. Nogle uger senere kom kvinden igen ind på apoteket – ikke for at købe noget, men for at sige tak. For undersøgelser havde bekræftet farmaceutens mistanke.”

Ældre bekymrer sig meget

Alder og sygdom hænger sammen. Hos apoteker Gitte Halberg Andersen, og hendes 27 medarbejdere, ser de hver eneste dag eksempler på det. ”Kroniske sygdomme som diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdomme og slidgigt taler vi med mange ældre om. Kræft er også et hyppigt samtaleemne. I takt med alderen er det sjældent, at man kun fejler én ting, og oveni de fysiske skavanker kan man blive nedtrykt og eventuelt få en depression. At blive ældre – og tilmed syg – er en kæmpe livsændring. Man kan ikke længere det samme. Man er bekymret og bange. Nogle tumler med dødsangst. Og så er der den store gruppe af pårørende, der er sårbare, og kæmper mod at gå ned med flaget. Her er vores empati ekstra vigtig. Ikke mindst her ude i de små samfund, hvor vi som regel har kendt borgerne i mange år, og kender deres livsrejse.”

Om 

Mand på 76: Aktivt sexliv?

”I første omgang troede vores medarbejder, at hun stod over for en ældre mand med et dejligt og aktivt sexliv. Ned fra hylden havde han taget nogle forskellige pakker med kondomer, men inden han betalte, ville han lige høre, hvilken type, der kunne være mest i. Lynhurtigt forstod medarbejderen, at det ikke handlede om at have sex, men om at være inkontinent. Manden havde prøvet med køkkenrulle, men det kunne ikke suge nok til, at han turde tage på bustur, så derfor ville han prøve kondomer. En gratis prøve-
pakke med Tena til mænd, plus en lille brochure, betød, at han gik tryg og glad hjem.”

Kvinde på 82: Tena som sovemiddel

”Ved skranken stod en ældre dame, der havde brug for at tale om sine problemer med at sove. En udfordring, der er meget udbredt blandt ældre, så det er et emne, mange henvender sig med på apoteket. Vores medarbejder regnede med, at samtalen ville komme til at handle om sovemidler og gode tips til god søvn. Men det reelle problem var, at kvinden havde problemer med urinlækage, og var meget forlegen over at tale om det. Endnu mere ked var hun over udsigten til at skulle bruge store bleer. Men vores medarbejder gjorde hende tryg ved at kombinere en ganske lille ble med rådet om reduceret væskeindtagelse om aftenen.”

Tip

Ernæringstip når appetitten er lille

Det er altid vigtigt for sundheden, energien og livskvaliteten at få den næring, som kroppen har brug for. Ellers begynder den at tære på depoterne. I nogle perioder af livet kan appetitten være lille. Vi kender alle følelsen af, hvordan appetit, humør og energi er på et meget lavt niveau, når vi er syge. Og du har sikkert også oplevet ældre familiemedlemmer, der i takt med alderen bliver mindre interesserede i mad. Uanset årsag til den lille appetit, så er der heldigvis en genvej. Genvejen hedder medicinsk ernæringsdrik, og du kan købe det på apoteket.

  • HVAD er ernæringsdrik? Ernæringsdrik er små flasker med en drik, der mest af alt minder om en milkshake. Drikken er fyldt med koncentreret næring. Nogle af dem har fokus på kalorier, mens andre har fokus på protein eller fibre. De er beregnet som supplement til kosten, men der findes også ernæringsdrikke, der kan udgøre komplet kost. Ernæringsdrik findes i forskellige smagsvarianter, så der er noget for enhver smag.

  • HVEM kan have glæde af ernæringsdrik? Alle der spiser småt. Enten pga. aldersbetinget reduceret appetit, eller i forbindelse med et sygdomsforløb. Sygdom kan give kvalme, træthed, smerter og bekymringer, og den slags går ud over appetitten. Andre mulige årsager er medicin – fx kemoterapi, der kan give kvalme, mundtørhed og smagsforstyrrelser.

  • HVORDAN bruger du ernæringsdrik? En god måde at komme godt i gang med ernæringsdrik er at købe en startpakke med forskellige varianter. Men før du køber, så prøv lige at tale med lægen. For hvis lægen vurderer, at det er relevant at udstede recept på ernæringsdrik, får du nemlig 60% betalt af det offentlige. Næste skridt er at tale med apoteket om de forskellige smagsvarianter. Apoteket kan også give dig tips til, hvordan ernæringsdrik kan bruges som fx iskaffe, frosne desserter og som ingrediens i fx bagværk og supper.
Interview med
Gitte Halberg Andersen
Apoteker

Gitte Halberg Andersen har de seneste 7 år været apoteker i Rødding, og er til daglig leder for 27 medarbejdere fordelt på 4 apoteksenheder i hhv. Rødding, Lunderskov, Vamdrup og Gram. Gitte sidder i bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening og Apovac, og hun er formand for Syddanmarks Apotekerforening plus Foreningen for Sundhedsfremme i Gram. Som repræsentant for Gittes team har også Pernille Jørgensen bidraget til denne artikel med sin farmaceutiske viden.