Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Kosttilskud: Generelt eller målrettet?

Kosttilskud er et emne, vi får rigtig mange spørgsmål om ved apotekets skranke. Det er fordi, danskerne helt grundlæggende gerne vil gøre det bedste, for deres sundhed – blandt andet ved at tage relevante kosttilskud. Nogle tager et generelt sortiment af kosttilskud for at være på den sikre side. Andre tager det målrettet – fx i forbindelse med ledsmerter, vægttab, træning, vand i kroppen og hudpleje.
Kosttilskud er tilskud, der har til formål at supplere en normal kost, og som er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med næringsmæssig eller fysiologisk virkning. Du kan købe kosttilskud som fx piller, kapsler, pulver eller væske. Indholdet kan fx være et bredt tilskud af vitaminer og mineraler, specifikke vitaminer eller mineraler, fiskeolie og forskellige planteudtræk.

Det er vigtigt at understrege, at kosttilskud ikke er et lægemiddel, og derfor ikke beregnet til at helbrede eller forebygge sygdom. Kosttilskud hører under fødevarer, og derfor skal de registreres i Fødevarestyrelsen, mens lægemidler og naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. 

Ondt i dine led?

Vi har små og store led overalt i kroppen. Sammen med knogler og muskler sørger dine led for, at d kan bevæge dig fleksibelt. Nogle steder i kroppen – fx i kraniet – er knoglerne bundet helt tæt sammen, så de ikke kan bevæge sig indbyrdes. Andre steder kan knoglerne bevæge sig en smule – fx i rygsøjlen, hvor du kan dreje ryggen plus svaje og krumme frem og tilbage. I samme kategori er fingerled og knæled, der kan bevæge sig i ét plan – dvs. bøj og stræk. Og så er der de meget bevægelige led i skuldre og hofter, der er kugleled, som du kan bevæge i mange retninger. Brusk, ledbånd, ledkapsel, ledvæske, sener og andre strukturer sørger for at sikre det komplicerede samspil. Men rigtig mange ting kan give smerter i leddene. Nogle af de hyppige er: 
  • Mangel på motion
  • Overvægt
  • Stillesiddende arbejde
  • Hårdt fysisk arbejde
  • Ensformige arbejdsstillinger
  • Overbelastning eller akut skade i forbindelse med sport
  • Slidgigt og andre gigtsygdomme
Med motion kan du både forebygge og lindre ledsmerter, og så er det generelt en god idé at sørge for, at knogler og muskler har den næring, de har brug for. Dvs. først og fremmest kalk, der bidrager til vedligeholdelse af normale knogler og normal muskelfunktion. Plus D-vitamin, der hjælper kroppen med at optage kalk. 

Brug for vægttab?

Overvægt er ikke sundt. Det slider på kroppen at slæbe rundt på unødige kilo, og især knæ- og hofteled er udsatte for slid. Samtidig giver overvægt risiko for alvorlige følgesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme – og dermed tidligere død. Oveni er der kosmetikken og livskvaliteten. Man bliver bare mere glad, når man er tilfreds med sit spejlbillede. Derfor er der kun gode grunde til at holde en normal vægt, men desværre bliver flere og flere overvægtige. Over halvdelen af voksne danskere er overvægtige, og en stor del af årsagen er inaktivitet kombineret med fede færdigretter. Selvom du synes, du er fysisk aktiv og spiser varieret, sund kost, så er der kun én vej til at tabe sig: Øg din forbrænding og reducer dit kalorieindtag. Med andre ord, du kommer ikke uden om at ændre livsstil, hvis du vil lykkes med et sundt og varigt vægttab. En god begyndelse er vigtig, og på apoteket kan du købe forskellige slankeprodukter, der kan kickstarte dit vægttab. Husk, at ud over fokus på tab af kilo, så er fokus på indtag af næringsstoffer vigtigt i en tid, hvor du både ændrer og reducerer din kost. Så vær opmærksom på, om du i takt med tab af kilo har brug for at skrue op for kosttilskud. 

Træning kræver næring

Alle ved, at motion er sundt. Sundhedsstyrelsen har formuleret anbefalinger for, hvor meget – og hvordan – forskellige befolkningsgrupper bør være fysisk aktive. Ganske enkelt fordi motion både kan forebygge og lindre sygdomme. Når du træner, styrker du immunforsvaret, kredsløbet, musklerne, knoglerne og humøret. Men kroppen er en maskine, der kræver brændstof for at kunne præstere. Ellers kommer den i underskud, og så føles effekten af træningen pludselig ikke så positiv. Behovet for brændstof afhænger helt af træningsform og -intensitet. Hvis du er almindelig motionist, og har et sundt indtag af byggesten som protein, kulhydrat og de grundlæggende vitaminer og mineraler, har du formodentlig en god energibalance. Hvis du dyrker højintensiv træning, har du måske behov for at styrke hjertefunktion, kredsløb og muskler. Nogle af de tilskud, vi på apoteket taler med motionister og atleter om, er protein, kreatin, fiskeolie, vitaminer og mineraler. Kom ind og spørg, hvis du gerne vil have råd og vejledning fra en fagperson.

For meget væske i kroppen?

Over halvdelen af kroppen består af vand, der har mange centrale og vitale funktioner. Derfor er det vigtigt, at du hver eneste dag får nok vand. Men kroppen kan også indeholde for meget væske, så det hober sig op. Fænomenet hedder ødemer, og det bliver synligt i form af hævelser – typisk i ben og fødder, fordi tyngdekraften betyder, at væsken siver nedad. Risikoen for væskedannelse stiger med alderen. Dels fordi blodets evne til at løbe fra benene bliver svækket, men også fordi ældre er mere udsatte for problemer med nyrer og/eller hjerte, som er to hyppige årsager til væskeophobning. Andre årsager er overvægt, bivirkning af medicin, åreknuder og blodpropper, der medfører svigt af klapperne i venesystemet. Motion kan sætte gang i blodet, så det lettere løber fra benene, og du kan også forsøge dig med at ligge med fødderne over hjertehøjde nogle gange i løbet af dagen. Men du kan også prøve at tage et vanddrivende middel, der virker ved at øge kroppens udskillelse af salt. Salten trækker nemlig vand med ud af blodet, så vandet ender i blæren og dermed toilettet. Det påvirker naturligvis kroppens væske- og saltbalance. Derfor skal du være meget opmærksom på dosis og anvendelse. Så spørg på apoteket eller tag en snak med din læge, hvis du døjer meget med vand i kroppen. 

Hvad spiser din hud?

Din hud optager næring både indefra og udefra. Derfor er det vigtigt, du både har fokus på din kost og din hudpleje. Hud har først og fremmest brug for fugt og fedt for at holde sig stærk og spændstig, så huden overalt på kroppen er en god og beskyttende barriere. Men hud kan ikke leve af kærlighed og kildevand alene. Den skal også have næring. Ellers bliver huden træt, og begynder at brokke sig fx ved at blive rød, tør, sart sensitiv – og måske ligefrem begynde at klø og skælle. Træt hud er altså ikke kun et aldersfænomen. Men det er indiskutabelt, at huden degenererer med alderen, så du får større og større behov for at tilføre ikke bare fugt – men også næring, der kan styrke dannelsen af kollagen. Kollagen bliver dannet i læderhuden (det midterste af de tre hudlag), og er med til at gøre huden fast og elastisk. Det er også her i læderhuden, du har hudens vanddepot plus hyaluronsyre, der er god til at binde vand. Huden kan også godt lide vitaminer. Fx A, B og C-vitaminer, der alle bidrager til at vedligeholde normal hud. Hvad der er den optimale næring til din hud, afhænger af din hudtype, alder og livsstil. Hvis du gerne vil have gode råd om, hvad din hud har brug for, så spørg på apoteket, hvor du både kan få faglig rådgivning og objektive anbefalinger om næring til din hud. 

Vigtigt

Behovet for kosttilskud hænger blandt andet sammen med kost, sundhed, livsstil og alder. Derfor er det helt individuelt, hvad den enkelte person har brug for, og derfor er der ingen facitliste på, hvornår hvem skal tage hvor meget af hvad. Dog har Fødevarestyrelsen til visse befolkningsgrupper formuleret anbefalinger, som du kan se på altomkost.dk