Health Health
Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Hvad sker der, hvis du får for lidt vitaminer og mineraler?

Er fejl- og/eller underernæring en risiko her i Danmark? Hvad siger videnskaben om, hvordan kroppen reagerer, hvis den mangler vitaminer og mineraler? Og tilhører du en befolkningsgruppe, der har særlige behov?
Vi hører det igen og igen. Vi skal spise sundt og varieret, men ”varieret” er ikke et særligt præcist begreb. Her gennemgår Susanne Bügel, hvad der sker i kroppen, hvis du får for lidt af de vitale næringsstoffer, og du får også et par advarsler om overdosering. 

Uden vitamin A kan du blive blind

”A indgår i en række processer, der har betydning for synet, slimhinder, reproduktion, vækst og immunsystem. Det første tegn på A-vitamin mangel er, at du ikke kan se i mørke. Gråtonerne flyder simpelthen sammen, så du bliver ”natteblind”, og ultimativt kan det ende med blindhed. På verdensplan er A-vitamin mangel et af de helt store underernæringsproblemer, fordi vitamin A især kommer fra animalske produkter, som mange folkeslag får for lidt af. Her i Danmark er vi ikke i risiko for at få for lidt – tværtimod er det en god idé at være opmærksom på, om du faktisk får for meget. For hvis du både spiser meget indmad, leverpostej, vegetabilsk olie og tager kosttilskud oveni, så er dit niveau for højt, og fordi A-vitamin er fedtopløseligt, kan kroppen ikke selv rense en overdosis ud. Hvis du er gravid, må du endelig ikke få for meget A-vitamin, for det øger risikoen for misdannelser af fostret. Og hvis du er i risikogruppen for osteoporose (fx har det i familien eller er i overgangsalderen), skal du også passe på, fordi for meget A-vitamin hæmmer vitamin D´s arbejde for at vedligeholde normale knogler.

Det er vigtigt at understrege, at her i Danmark ses egentlige mangler primært hos mennesker, der ikke spiser tilstrækkeligt eller ikke kan optage næringsstoffer – såsom misbrugere (både alkohol og stoffer), anorektikere, syge, fedmeopererede og småtspisende gamle”

Vitamin B 

– en kompleks ”familie” af vigtige vitaminer
”I virkeligheden giver det bedst mening at tale om B-vitamin som et complex – dvs. alle typer B-vitaminer under ét. Du skal have alle B-vitaminer, fordi de alle indgår i energistofskiftet, der sørger for at omsætte kulhydrater, proteiner og fedt. Hvis du ikke har nok af alle B-vitaminer, kan kroppen ikke omsætte makronæringsstoffer til energi, og så svarer alt mad til næringsværdien af en stang wienerbrød. Heldigvis findes B-vitaminer i rigtig mange ting, så det er svært at blive underforsynet, hvis du ellers spiser nogenlunde varieret.”

Tre konkrete eksempler på ”vitamin-B underernæring”

Mangel på B6 og B12 kan give demens og hjerte-kar-sygdomme

”Disse to slags B-vitaminer er værd at give et ord med på vejen. De sørger nemlig begge for normal omsætning af homocystein, der er byggestene i protein. Hvis du ikke har B6 og B12 nok til at omsætte homocystein, ophober det sig. Denne ophobning er gift for hjernen, hvilket kan udløse demens/hukommelsessvigt/kognitive skader, og det er også gift for dit kredsløb, hvilket kan udløse hjerte-kar-sygdomme. Desværre virker mekanismen ikke omvendt – dvs. du kan ikke forebygge demens og hjerte-kar-sygdomme ved at indtage overskud af B6 og B12.” 

B9 vitamin (folsyre) er vigtigt for gravide

Hvis du mangler folsyre, øger du risikoen for fosterskader. Det drejer sig om dannelse af neuralrøret, som er fosteranlæg til hjerne og rygmarv. En proces, der sker allerede i graviditetens 4 første uger. Kvinder, der planlægger at få barn, kan derfor med fordel tage 0,4 mg folsyre fra graviditeten ønskes og de første 12 uger af graviditeten. 

B12-vitamin mangel kan udløse kronisk sygdom 

”Hvis kroppen mangler B12 vitamin, kan der opstå en kronisk, autoimmun sygdom, der giver neurologiske smerter i arme og ben. Det gør meget ondt, så symptomerne er svære at misforstå. Sygdommen rammer typisk midaldrende, der mister evnen til at producere den komponent, der skal til for at optage B12, der er et specielt vitamin, fordi kroppen selv skal producere komponenten. Hos et rask menneske sker der det, at når du indtager B12, producerer kroppen denne komponent (eller byggesten) i maven. Byggestenen sætter sig på B12-vitaminet og trækker det hen til tarmvæggen, hvorigennem vitaminet bliver optaget og via blodet sendt rundt til kroppens celler. HUSK at være opmærksom på dit indtag af B12-vitamin, hvis du ikke spiser animalsk kost.”

Du er ikke stærkere end dit svageste led

C-vitamin og humøret

”De fleste ved, at C-vitaminer indgår i mange antioxidative funktioner og er gode for fx immunsystem og dannelsen af kollagen. Men C-vitaminer har også betydning for hjernen. Uden C-vitamin får man sygdommen skørbug, hvor bindevævet krakelerer, så gummerne bløder, men også personligheden ændres. Lige nu forskes i, hvilke roller C-vitamin spiller i hjernen, og om C-vitamin indtag og status kan påvirke risikoen for at udvikle depression og demens.” 

D-vitamin er måske vigtigere, end vi ved i dag

”Alle kroppens celler har receptorer til at tiltrække og indfange specifikke stoffer. Vi ved, at rigtig mange celler har receptorer til optagelse af D-vitamin, men vi kender ikke alle forklaringer på, hvad cellerne bruger vitaminet til. D-vitamin er især kendt for at fremme optagelsen af calcium til knoglerne, og derfor et det vigtigt. Men mangel på vitamin D er ikke kun et problem for knoglerne. Det giver også muskel- og ledsmerter – ligesom når du har trænet for hårdt. Og hvis du har lagt mærke til den lidt rokkende gang, som ældre, tildækkede kvinder har, så skyldes det formentlig smerter forårsaget af, at de ikke får D-vitamin nok."

Sådan kontrollerer kroppen niveauet af calcium

”Calcium sikrer blandt andet normal kommunikation i muskel og nerveceller og er så vitalt, at der ALTID skal være tilstrækkelig tilførsel til alle celler og væv, så behovet for calcium er dækket. Derfor sørger kroppen automatisk for, at mængden af calcium i blodet altid er konstant og stabilt. 
Hvis du ikke får nok calcium via din kost, begynder kroppen at trække kalk ud af knoglerne, som er et kæmpe kalklager, og dermed opstår risikoen for osteoporose. Så det kan ikke siges for tit: Motion og kost med calcium er knoglevenlig livsstil hele livet.”

Pas på uorganisk jern 

– du optager kun ganske lidt
”Hvis en vegetar og en kødspiser indtager et måltid med ens jernindhold, så optager vegetaren max. en femtedel, fordi uorganisk jern optages meget dårligere i kroppen. Mens du kan optage 25% af jern fra kød, kan du max. optage 10% fra frugt og grønt. Jernmangel er faktisk udbredt – også i Danmark. Risikogruppen er især unge og yngre kvinder, der menstruerer, og jeg vil fraråde disse kvinder at blive bloddonor, for med kombinationen af menstruation og bloddonation kan kroppen ikke nå at få genopbygget sine jerndepoter. Resultatet vil være bleghed, træthed, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer. Mit råd er: Tænk lidt kød ind i din kostplan, for kød indeholder organisk jern og øger samtidig absorptionen af uorganisk jern.”

Jern sidder som en kerne inde i hæmoglobinmolekylet og sørger for, at molekylet binder ilt, så ilten via blodet kommer ud i hele kroppen. 

Jodmangel kan give vækstforstyrrede og evnesvage børn

”Jodmangel findes især i bjergrige egne pga. regnens udvaskning af jorden, så det kan undre, at vi i Danmark har et problem. Men det skyldes muligvis at udvaskninger af jorden, som er foregået i forbindelse med diverse is-
tider og Danmarks tilblivelse. Derfor bliver salt her i Danmark beriget med jod – både bordsaltet og salt i industrielt forarbejdede madvarer. Før vi begyndte at berige salt her i Danmark, så man mange eksempler på forstørret skjoldbruskkirtel (struma). Sammenhængen er, at kroppen kompenserer for den manglende jod ved at overproducere hormoner, som påvirker hjernen og resulterer i struma. Jodmangel er udbredt på verdensplan og øger i andre kulturer risikoen for, at kvinder føder væksthæmmede og evnesvage børn.”

Intet protein er stærkere end det svageste led

”En kæde er ikke stærkere end det svageste led – lyder en god gammel talemåde, som giver stor mening, når vi taler om protein, som er en af kroppens allervigtigste byggestene. Protein er dannet af en kæde med 20-21 aminosyrer, og for at byggestenene kan være stærke nok, skal hele kæden være til stede. Protein-
underskud skaber underernæring. I Danmark er det især hos syge, småtspisende og ældre man ser proteinmangel i form af reduktion af muskelvæv.”
Susanne Bügel
Interview med
Susanne Bügel
Professor på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Susanne Bügel var en af pionererne på en forsøgsstudieordning, da hun på universitetet læste eksperimentel biologi med speciale i human ernæring. I dag er hun professor på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet i Sektion for Klinisk og Forebyggende Ernæring. Susanne Bügel har været med til at etablere to kandidatuddannelser i henholdsvis human og klinisk ernæring, som hun selv underviser i på Københavns Universitet.