Børn og inkontinens

Hele 15% af alle børn oplever problemer med inkontinens – dvs. at holde på urin og afføring. ”Urininkontinens hos børn viser sig ved, at barnet skal tisse meget ofte (op til 15 gange om dagen), og at det kun har sekunder til at finde et toilet, når tissetrangen melder sig. At nå på toilettet i tide er derfor næsten umuligt, og derfor lækker barnet urin i sine underbukser. En næsten konstant tissetrang, plus risiko for at tisse i bukserne, påvirker i høj grad barnets selvtillid og glæde ved at socialisere. 

Op til 30% af de børn, der har urininkontinens, har også afføringsinkontinens, hvor de ufrivilligt lækker den tynde del af afføringen. Nogle forældre tror umiddelbart, at deres barn har diarré, men faktisk er det sandsynligvis forstoppelse. Hos 80% af de børn, der har afføringsinkontinens, skyldes problemet nemlig forstoppelse. Når et barn har forstoppelse, mister det fornemmelsen af, hvad der foregår i endetarmen. Tarmen bliver overfyldt, så afføringen står og presser, men den tynde del af afføringen kan smutte forbi.” 

Årsager til inkontinens

Mange af de børn, der har brug for at blive behandlet for inkontinens, har samtidig andre lidelser. ”20 – 30% af dem har en psykiatrisk diagnose. Jeg ser rigtig mange med ADHD og autisme, der samtidig lider af både urin- og afføringsinkontinens. Sammenhængen er, at børn med den type psykiatriske lidelser er rastløse, og nemt kan blive afledt af noget andet, når toilettrangen melder sig, og generelt har de sværere ved at mærke sig selv. Det gælder også de dele af kroppen, som instinktivt mærker, når det er tid til at tisse eller have afføring. Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at inkontinens ikke er en psykisk sygdom. Inkontinens kan også skyldes fysiske problemer såsom rygmarvsbrok, spasticitet, overaktiv lukkemuskel i blæren eller underaktiv blære.”

Forskel på inkontinens og sengevædning

Sengevædning er ikke det samme som inkontinens i dagtiden. ”Børn, der er sengevædere, har tit ingen problemer om dagen, men om natten kan de ikke styre blæren. Hos nogle af sengevæderne er årsagen en lille blærekapacitet, men hos mange er årsagen stor urinproduktion om natten. Kroppen er ellers fra naturens hånd udstyret med et hormon, der styrer væskebalancen – dvs. justerer urinproduktionen. Hormonet har en døgnrytme, så niveauet er højest om natten, hvilket har den fordel, at urinproduktionen falder, så vi ikke skal tisse om natten. Men nogle børn har for lidt af dette hormon, og resultatet er forstyrret døgnrytme i urinproduktionen. 
Børn sover meget tungt, så derfor vågner de ikke nødvendigvis, når de skal tisse. Resultatet er, at de tisser i sengen. Drenge har større risiko for at blive sengevædere end piger. Årsagen til denne kønsforskel kender vi ikke, men til gengæld kender vi heldigvis gode måder at kurere sengevædning på. 

• Et særligt ringeapparat kan vi bruge til at vække barnet, så snart det lækker første dråbe. Apparatet er udstyret med en sensor i underbukserne, og når barnet begynder at tisse, lyder alarmen, så barnet kan gå på toilettet og derefter sove videre. Metoden virker rigtig godt hos mange, men der er også børn, der sover så tungt, at alarmen ikke kan vække dem.
  
  
• Hvis problemet er, at barnet mangler det hormon, der styrer urinproduktionen, så kan hormonet tilføres medicinsk ved, at barnet tager en tablet før sengetid. Det lukker simpelthen for nyrernes væskeproduktion, så der er gode chancer for, at barnet forbliver tør hele natten.

65% af alle sengevædere kan vi helbrede med hormoner og/eller ringeapparat. De resterende 35% kan vi behandle med andre typer medicin – evt. en kombination af flere slags. Mange forældre spørger, om det er en god idé at vække barnet én eller flere gange i løbet af natten, så det kan komme op og tisse. Svaret er nej. Lad endelig være med at forstyrre barnets søvnrytme, men husk til gengæld at begrænse barnets væskeindtag nogle timer før sengetid.”

Hvornår skal du mistænke, at dit barn har inkontinens?

Der er stor variation i udvikling af børns renlighed, og mange børn får ”tilbagefald”, når der sker store ændringer i deres hverdag. I gennemsnit er børn renlige, når de er 3 ½ år. Hvis dit barn stadig har lækager dagligt eller ugentligt, når det fylder 5 år, så skal du tale med lægen. Som forberedelse til mødet med lægen er det en god idé at føre dagbog en uge. Lav et skema, hvor du skriver: 

• Hvad barnet drikker – og hvornår
• Hvornår barnet er på toilettet – og med hvilket resultat (køb evt. et målebæger på apoteket, så du kan måle, hvor mange ml dit barn tisser)
• Hvornår – og hvor meget – barnet lækker i underbukserne
• Før besøget hos lægen er det en god idé at forberede og berolige dit barn. Sig fx:
  • Det er ikke din skyld, at du drypper i bukserne
  • Rigtig mange børn har samme problem
  • Det kommer ikke til at gøre ondt henne hos lægen
  • Lægen ved, hvordan du kan få hjælp til at slippe for drypperiet
  • Du får også nogle opgaver, som du selv kan styre
  • Ros og belønning undervejs kan du helt sikkert regne med.

Behandling af inkontinens

Konstantinos Kamperis har flere værktøjer i lægetasken, når han behandler børn med inkontinens. ”Allerførst undersøger vi, om der er tale om blærebetændelse, og om barnet har forstoppelse. For de to ting kan i sig selv udløse inkontinens. I relation til forstoppelse kigger vi også på barnets mad, drikke og motions-
vaner. Spiser barnet varieret, så der er fibre i kosten? Drikker barnet nok? Og bevæger barnet sig i dagligdagen? Herefter ser vi på mønstret for toiletbesøg og lækager, og vi måler, hvor meget urin barnet producerer. 

Behandlingen afhænger af art og alvorlighedsgrad af barnets inkontinens. Hvis problemet er forstoppelse, tager det blot nogle måneder at behandle barnet. Hos andre er tålmodig træning og gode toiletvaner, med fast rytme, løsningen. Men det er vigtigt at afstemme forventninger med både forældre og barn, for det er hårdt arbejde, og det kan tage op til et helt år at behandle en urininkontinens. Og hvis det er en kombination af afførings- og urininkontinens, kan behandlingen og forløbet være ekstra kompliceret.”

Ved urininkontinens

• Hvis barnet har svært ved at tømme blæren helt, så få barnet til at tisse to gange – med få minutters mellemrum – både morgen og aften.
• Hvis barnet tisser ofte, og har uheld med urin om dagen, så start med at lade barnet tisse hver 2. time, og når det går fint, så udvid til hhv. 3. og 4. time.

Sådan giver du dit barn gode toiletvaner

Der sker meget i et lille barns liv. Fx når barnet skifter fra at blive passet hjemme til vuggestue og fra vuggestue til børnehave. Det stiller store krav – både til, at barnet skal drikke og spise et nyt sted, og til at barnet skal gå på toilettet et nyt sted. Jo bedre vaner, du giver dit barn, jo større chance for, at det kan styre sin urin og afføring i den daglige institution. 
Det kræver overskud at øve toiletvaner med dit barn. Men det lønner sig. Dels i form af, at dit barn hurtigere bliver renlig, men allermest i form af, at dit barn tager de gode vaner med sig resten af livet. Her er fem tips fra Konstantinos Kamperis:

1. Få en fast rytme. De fleste børn trænger til at have afføring en halv time efter et hovedmåltid. Så sæt dit barn på potten/toilettet en halv times tid efter, I har spist
2. Børn siger som regel ikke, når de skal tisse. De er i gang med noget sjovt, som de ikke vil gå glip af, så derfor ignorerer de tissetrangen. Børn skal almindeligvis tisse 5-7 gange om dagen. Så når der er gået 2-3 timer, sætter du barnet på potten/toilettet for at se, om der skulle være gevinst
3. Ros dit barn. Ikke kun, når der er urin eller afføring i toilettet – men også for de gode forsøg. Find evt. på små belønninger
4. Benyt evt. en ferie til at kvitte bleen og træne de gode vaner. Her har I alle bedre tid og overskud
5. Hvis dit barn lider af forstoppelse, så tal med lægen om et mildt afføringsmiddel, så forstoppelsen ikke når at forplante sig til inkontinens.